ChemoMetec-aktien rykker til Large Cap

PRESSEMEDDELELSE
29. december 2021

ChemoMetec-aktien rykker til Large Cap

Fra og med den 3. januar 2022 rykker ChemoMetec-aktien fra Mid Cap til Large Cap-segmentet på Nasdaq Copenhagen. Large Cap-segmentet består af virksomheder, hvis markedsværdi overstiger 1 mia. euro. ChemoMetecs markedsværdi udgør i dag ca. 14 mia. kr.

ChemoMetec ser frem til at være en del af Large Cap-segmentet, og ser det som en kvittering for, at såvel vores strategi og daglige arbejde skaber værdi for vores aktionærer. Vi ser frem til at blive mere synlige for flere potentielle investorer på Large Cap.

Kursen på ChemoMetec-aktien var i går 837,50 kr. og er således steget med 45% i 2021. ChemoMetec har 17.402.479 antal aktier noteret på Nasdaq Copenhagen.

Yderligere oplysninger

Adm. direktør (CEO) Steen Søndergaard, ChemoMetec A/S,

Telefon: (+45) 4813 1020

Om ChemoMetec A/S

ChemoMetec udvikler, producerer og markedsfører instrumenter til celletælling og en lang række andre målinger. ChemoMetecs instrumenter markedsføres globalt inden for blandt andet farma, biotek og landbrug. ChemoMetec har nogle af verdens førende medicinalvirksomheder blandt sine kunder, herunder Novartis, Novo Nordisk, H. Lundbeck, Merck, AstraZeneca og Johnson & Johnson.

ChemoMetec blev etableret i 1997 og er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen. Se også www.chemometec.com.

error: Content is protected !!